+45 27 14 29 26 info@globushojskole.dk

Anna Katrin Nørgaard

Anna Katrin Nørgaard er initiativtager til højskolen på Mallorca og 3. generations højskoleforstander.Anna Katrin vil holde flere oplæg i løbet af ugen. Det bliver hende, der vil give os en indføring i Mallorcas forvandling fra grisefesterne i 60’erne til den cool ferieø, Mallorca er i dag.Hun har også en stor passion for at vandre og har således gået på bl.a. Caminoen i Nordspanien. Så det er naturligt, at det er hende, der står i spidsen for vores vandreture.På nogle af kurserne vil hun på en kulturaften fortælle om at producere dokumentarfilm og give smagsprøver fra egne dokumentarprogrammer instrueret og tilrettelagt for DR og TV2.Endelig er det Anna Katrin, der står for morgensamlingerne og morgensangen med mindre andet står nævnt i programmet.Om Anna Katrin Nørgaard: Anna Katrin har rejst i store dele af verden bl.a. for at lave tv-programmer. Men Mallorca er nok det sted, hun har været oftest. Tanken om at dele sin viden og kærlighed til øen gennem foredrag, diskussioner, ekskursioner, fællesskab og højskolesang kom helt naturligt. Hun er nemlig selv født ind i en højskole-slægt. Hendes bedsteforældre startede Nørgaards Højskole i Hadsten, hvor hendes far siden blev forstander og lærer. Hun har således fået højskoletanken og -ånden ind med modermælken, og hun har arbejdet på flere højskolekurser i bl.a. Grønland. Anna Katrin har i sine yngre dage selv været på højskole, og som voksen har hun deltaget på flere højskolekurser rundt om i landet. Hun er desuden en flittig foredragsholder og korsanger, og kan synge for på mange sange i Højskolesangbogen. Som journalist har Anna Katrin arbejdet mest med tv og været tilrettelægger og dokumentarist for både DR-Dokumentar og TV2.Udover at være forstander på Mallorca Højskole driver Anna Katrin Nørgaard også produktionsselskabet NosyKat, der laver film, tv og foredragsvirksomhed.AK