Vibeke Hundborg har igennem de seneste 14 år været forstander på Nørgaards Højskole i Bjerringbro og været kursusleder på et utal af kurser for seniorer. Vibeke brænder for at formidle og være sammen med andre mennesker i et nært fælleskab. Derfor bor hun også i sit privatliv i bofælleskab ved Randers sammen med sin mand Ole Eeg, der også vil holde et foredrag på kurset. Vibeke er en habil klaverspiller og sanger og kan underholde i mange timer, hvis det var, med sangene i højskolesangbogen. Vibeke er netop stoppet som forstander på Nørgaards Højskole og har mange planer om et nyt aktivt pensionist liv med tid til golf, løb, dans, fitness og pilates.  Samtidig skal der også være tid til familien, venner,  rejse, gå til koncerter, vandre, cykle, arbejde i haven og høre spændende foredrag. Pyha, man bliver helt stakåndet og meget beæret over, at Vibeke har sagt ja til at besøge os og holde nogle spændende og relevante foredrag for os. Der bliver et om at bo i bofælleskab, som Vibeke og Ole har valgt at gøre.  Hun vil holde et foredrag om venskaber med udgangspunkt i venskabet mellem Benny Andersen og Johannes Møllehave, og så vil hun give os opskriften på at bevare passionen gennem hele livet.Mød Vibeke Hundborg på : “Mallorca set indefra 12.9 – 19.9 2019″