+45 27 14 29 26 info@globushojskole.dk

Mallorca set indefra

14.9. – 21.9. 2020

På det populære kursus “Mallorca set indefra”, oplever du øen på en autentisk og anderledes måde, hvor du kommer helt tæt på de lokale og langt væk fra masseturismen. Kursusleder er forstander Anna Katrin Nørgaard. 

 

Vi skal se og opleve Jørn Utzons rustikke og meget særlige hus Can Lis, der ligger helt ud til klippekysten på østsiden af øen. Et hus, der sjældent har adgang for offentligheden. 

På kurset skal vi besøge Helle Alexandersen i hendes helt fantastiske villa i Port de Sóller, hvor hun bor med udsigt ud over bugten. Vi får lov til at komme ind i privaten og sidder på Helles terrasse, mens hun fortæller om sit Mallorca-eventyr. Senere skal vi op og smage Helles skønne mad i restauranten Luna 36. Helle er uddannet hos Roy Hurtigkarl og Erwin Lauterbach, så vi er i de bedste hænder. 

Der bliver også mulighed for at opleve det skønne nærområde på cykelture med højskolens cykler eller på vandreture. Højskolen ligger midt i naturen med Tramuntanabjergene i ryggen. 

Og endelig skal vi l også besøge danskeren Johnnie Kobbelgaard, der lige har solgt sit hotel og købt en kæmpe lejlighed på en af de bedste adresser i Palma. På Johnnies skønne penthouse terrasse med udsigt over Palmas rambla vil Johnnie fortælle om sit Mallorca-eventyr, mens vi drikker et glas cava og spiser hans nybagte mandelkage.

 

I den uge vi afholder kurset ‘Mallorca set indefra’, er der også et skrivekursus “ Fortæl dit liv” på højskolen. Marie Østergaard Knudsen, der er underviser på dette kursus, vil en aften berige os med tips og tricks til, hvordan man skriver om sit liv, så det bliver interessant at læse – også for andre. Vi opdeler dagen, så vi i dagtimerne bliver klogere på Mallorca. Om aftenen har vi andet kultur på programmet under titlen: ‘Kulturaften. Se nærmere info under programmet. 

 Mandag 14.9

  • Afrejse fra Københavns Lufthavn kl 8.50  (mulighed for tilslutning fra Jylland – se mere under “fly”)
  • Indkvartering i vores to huse
  • Vi stiller lidt frokost frem
  • kl. 15.00 Kaffe og kage +  velkommen til Mallorca Højskole v. forstander Anna Katrin Nørgaard
  • Foredrag om stedet og rundvisning på området 
  • Aftensmad på højskolen + hvem er hvem?
  • Foredrag: ‘Fra grisefester til cool ferieø’ – om Mallorcas udvikling v. Anna Katrin Nørgaard

 

Tirsdag 15.9

  • Morgengymnastik 
  • Morgenmad og samling med nye og gamle sange fra højskolesangbogen 
  • Mallorcas køkken v. Anna Katrin Nørgaard . Vi skal  høre om det mallorcinske køkken, hvor vi bl.a.lærer at lave aioli på mælk.
  • Frokost: ‘Pa amb oil’ – det Mallorcinske svar på vores smørrebrød
  • Siesta
  • Kaffe og kage
  • Foredrag: Mallorcas historie – ‘Fra fortidens slyngekastere, maurere og pirater til nutidens Mallorca’ v. John Stoltenborg, der har boet på øen i 36 år
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften: Foredrag ‘Erindringer og andre genrer’ v. Marie Østergaard
  • Aftensange 

 

Onsdag 16.9

  • Morgengymnastik + sang
  • Morgenmad og samling
  • Tur til Palma – rundt i den gamle bydel med John Stoltenborg, der har boet på øen i 36 år 
  • Fælles frokost på restaurant i Palma
  • På egen hånd i Palma
  • ‘Den store tapasdyst’ – Hvem laver de flotteste og mest velsmagende pinchos/tapas?
  • Aftensmad
  • Foredrag om Jørn Utzon og hans huse på Mallorca

 

Torsdag 17.9

  • Besøg hos tidligere hotelejer danske Johnnie Kobbelgaard . Vi sidder på hans skønne tagterasse i hans penthouse lejlighed med udsigt over Born, en af de skønneste mest eksklusive  gader i Palma  
  • Frokost på restaurant Luna 36 i Sóller, hvor vi også møder ejeren Helle Alexandersen
  • På egen hånd i hyggelige Sóller med mulighed for en tur med sporvognen til Port de Sóller
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften: Vandringen før og nu

 

Fredag 18.9

  • Morgengymnastik + sang
  • Morgenmad 
  • Oplæg om dagens vandretur
  • Madpakker smøres
  • Vandretur i de nærliggende Traumuntana-bjerge, hvor vi går op til refugiet Tosalls Verds. Her spiser vi vores madpakker
  • Siesta
  • Foredrag om Mallorcas voksende vinproduktion og vinsmagning v. Javier Elias, der også er uddannet sommelier
  • Café-aften med vin, kage, tekstoplæsning og sang 

 

Lørdag 19.9

  • Morgengymnastik 
  • Morgenmad og samling
  • Fridag med flere muligheder: Man kan blive kørt til den nærliggende station i vores by Lloseta med mulighed for at tage nogle timer i Inca, en dag i Palma. Man kan også låne højskolens cykler og udforske vores turforslag, man kan gå rundt i vores naboby Lloseta eller man kan slappe af og nyde det lune vejr ved poolen 
  • Kulturaften med sang og foredrag: Dokumentarfilm v. forstander og journalist Anna Katrin Nørgaard, der viser klip og fortæller om nogle af de mange programmer hun har lavet for DR og TV2

 

  • Søndag  20.9
  • Morgengymnastik + sang
  • Madpakker smøres
  • Besøg i Jørn Utzons hus Can Lis, der ligger på den østlige side af øen ved Portopetro
  • Madpakker ved Can Lis
  • Besøge familien Asbæks kunstcenter CCA Andratx. Her møder vi gallerist Jakob Asbæk, kunstnerne der er i gang med deres arbejde, og endelig udstillingen med dansk rundviser
  • Afslutningsfest med middag, sang, hygge og mallorcinske folkedanse med vores madmor Maria og hendes venner 

Torsdag d. 21.9

  • Morgenmad
  • Afrejse fra højskolen – bus til Palma Lufthavn
  • Afgang kl 09.55 med fly. Ankomst kl 12.55 Københavns Lufthavn

 Vi kan endnu ikke løfte sløret for denne uges gæst. Vi ved dog allerede, at kursusleder bliver Anna Katrin Nørgaard.

14.09: Afgang Københavns Lufthavn med Norwegian 

 

Mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund dagen før + overnatning på hotel. Ring og hør for pris.

  • Billund: Kontakt os for at høre nærmere.
  • Overnatning på hotel i København nær lufthavnen dagen før afrejse er også muligt. Prisen for dette er 450 DKK ekstra.

21.9: Afgang Palma de Mallorca med Norwegian kl.9.55 – ankomst København 12.55

 

Vi tager forbehold for ændringer.

 

 

 

Praktisk info

Ledige pladser


Tilmeld dig

Periode: 14.9. – 21.9. 2020

Priser:  Son Pelai: 11.900 kr. (ved delt dobbeltværelse uden badeværelse) 

*Tillæg for eget badeværelse: 500 kr.

*Tillæg for eneværelse: 2000 

Finca: 13.100 kr. (ved delt dobbeltværelse med eget bad)

 *Tillæg for eneværelse finca med delt badeværelse 2000kr.

 *Tillæg for eneværelse finca med eget badeværelse 2.500 kr. 

 

Priserne er alt inklusiv – også drikkevarer til måltiderne på højskolen. Det eneste man selv betaler, er fridagen, hvis den afholdes udenfor højskolen.

Fornalutx
20°
24°
fre
24°
lør
24°
søn
23°
man