+45 27 14 29 26 info@globushojskole.dk

Mallorca set indefra

12.9 - 19.9 2019

 

På det populære kursus “Mallorca set indefra”, oplever du øen på en autentisk og anderledes måde, hvor du kommer helt tæt på de lokale og langt væk fra masseturismen. Kursusleder er forstander Anna Katrin Nørgaard godt støtte op af mangeårige forstander fra Nørgaards Højskole i Bjerringbro, Vibeke Hundborg og hendes mand Ole Eeg Sørensen. 

På kurset får vi besøg af DR-vært Adrian Hughes, der vil holde et spændende og veloplagt foredrag om, hvad kunst egentlig er, og hvordan man værdisætter den. Endelig skal vi også se og opleve Jørn Utzons hus Can Lis, der ligger helt ud til klippekysten på østsiden af øen, og vi skal spise en skøn frokost på danske Helle Alexandersens restaurant i Sollér – Luna 36. Der bliver også mulighed for at opleve det skønne nærområde på cykelture med højskolens cykler eller på vandreture. Højskolen ligger midt i naturen med Tramuntanabjergene i ryggen. 

Vi skal også besøge danskeren Johnnie Kobbelgaard, der lige har solgt sit hotel og købt en kæmpe lejlighed på en af de bedste adresser i Palma. På Johnnies skønne penthouse terrasse med udsigt over Palmas rambla vil Johnnie fortælle om sit Mallorca-eventyr, mens vi drikker et glas cava og spiser hans nybagte mandelkage.

I den uge vi afholder kurset ‘Mallorca set indefra’, er der også et skrivekursus “ Fortæl dit liv” på højskolen. Marie Østergaard Knudsen, der er underviser på dette kursus, vil en aften berige os med tips og tricks til, hvordan man skriver om sit liv, så det bliver interessant at læse – også for andre. Vi opdeler dagen, så vi i dagtimerne bliver klogere på Mallorca. Om aftenen har vi andet kultur på programmet under titlen: ‘Kulturaften. Se nærmere info under programmet.

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag d. 12.9

  • Afrejse fra Københavns Lufthavn kl 8.50  (mulighed for tilslutning fra Jylland – se mere under “fly”)
  • Indkvartering i vores to huse
  • Vi stiller lidt frokost frem
  • kl. 15.00 Kaffe og kage +  velkommen til Mallorca Højskole v. forstander Anna Katrin Nørgaard
  • Foredrag om stedet og rundvisning på området 
  • Aftensmad på højskolen + hvem er hvem?
  • Foredrag: ‘Fra grisefester til cool ferieø’ – om Mallorcas udvikling v. Anna Katrin Nørgaard

Fredag d. 13.9

  • Morgengymnastik med Vibeke Hundborg 
  • Morgenmad og samling med Vibeke Hundborg, der vil introducerer os for nye og gamle sange fra højskolesangbogen 
  • Mallorcas køkken v. Anna Katrin Nørgaard . Vi skal  høre om det mallorcinske køkken, hvor vi bl.a.lærer at lave aioli på mælk.
  • Frokost: ‘Pa amb oil’ – det Mallorcinske svar på vores smørrebrød
  • Siesta
  • Kaffe og kage
  • Foredrag: Mallorcas historie – ‘Fra fortidens slyngekastere, maurere og pirater til nutidens Mallorca’ v. John Stoltenborg, der har boet på øen i 36 år
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften: Foredrag ‘Erindringer og andre genrer’ v. Marie Østergaard
  • Aftensange med Vibeke Hundborg

Lørdag d. 14.9

  • Morgengymnastik + sang
  • Morgenmad og samling
  • Tur til Palma – rundt i den gamle bydel med John Stoltenborg, der har boet på øen i 36 år
  • Fælles frokost på restaurant i Palma
  • På egen hånd i Palma
  • ‘Den store tapasdyst’ – Hvem laver de flotteste og mest velsmagende pinchos/tapas?
  • Aftensmad
  • Foredrag om Jørn Utzon og hans huse på Mallorca

Søndag d. 15.9

  • Morgenmad og samling
  • Madpakker smøres
  • Besøg i Jørn Utzons hus Can Lis, der ligger på den østlige side af øen ved Portopetro
  • Madpakker ved Can Lis
  • Besøge familien Asbæks kunstcenter CCA Andratx. Her møder vi gallerist Jakob Asbæk og  tv-vært Adrian Hughes, der vil holde et underholdende og lærerigt foredrag for os hvor han stiller spørgsmålet: Hvad er kunst og hvordan prissætter man kunsten?
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften: Passion har ingen alder foredrag ved Vibeke Hundborg

Mandag d. 16.9

  • Morgengymnastik + sang
  • Morgenmad 
  • Oplæg om dagens vandretur
  • Madpakker smøres
  • Vandretur i de nærliggende Traumuntana-bjerge, hvor vi går op til refugiet Tosalls Verds. Her spiser vi vores madpakker
  • Siesta
  • Foredrag om Mallorcas voksende vinproduktion og vinsmagning v. Javier Elias, der også er uddannet sommelier
  • Aftensmad
  • Foredrag: Da pop og rocken kom til Danmark v. Ole Eeg Sørensen, journalist og foredragsholder

Tirsdag d. 17.9

  • Morgengymnastik 
  • Morgenmad og samling
  • Fridag med flere muligheder: Man kan blive kørt til den nærliggende station i vores by Lloseta med mulighed for at tage nogle timer i Inca, en dag i Palma. Man kan også låne højskolens cykler og udforske vores turforslag, man kan gå rundt i vores naboby Lloseta eller man kan slappe af og nyde det lune vejr ved poolen
  • Aftensmad for dem der er på højskolen
  • Vi mødes alle til kulturaften kl 20.00 med foredrag: Bofællesskabet – en givende måde at bo på v. Vibeke Hundborg og Ole Eeg Sørensen

Onsdag d. 18.9

  • Morgengymnastik + sang
  • Morgenmad 
  • Besøg hos tidligere hotelejer danske Johnnie Kobbelgaard . Vi sidder på hans skønne tagterasse i hans penthouse lejlighed med udsigt over Born, en af de skønneste mest eksklusive  gader i Palma  
  • Frokost på restaurant Luna 36 i Sóller
  • På egen hånd i hyggelige Sóller med mulighed for en tur med sporgvognen til Port de Sóller
  • Afslutningsfest med middag, sang, hygge og mallorcinske folkedanse med vores madmor Maria og hendes venner 

Torsdag d. 19.9

  • Morgenmad
  • Afrejse fra højskolen – bus til Palma Lufthavn
  • Afgang kl 12.30 med fly. Ankomst kl 15.30 Københavns Lufthavn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adrian Hughes

Hvorfor er 138 transparente plasticposer fyldt med vand i et diset lokale et kunstværk? Hvorfor er Danmarks til dato to dyreste kunstværker hver en krone værd? Og hvorfor har de fleste af os svært ved at se forskel på dyre kunstinstallationer og de ting, som rengøringspersonalet efterlader?

Adrian Hughes besøgte højskolen på kurset i september 2017 og gav nogle af svarene i sine humoristiske og oplysende foredrag om den kunst, vi alle omgiver os med, men som få af os rigtig forstår. Undervejs gav han forsigtige tips til, hvordan man selv kan kaste sig ud i kunstsamleriets vanskelige øvelse. Hvad skal man købe, og hvad skal man holde sig fra? 

Adrian Lloyd Hughes er kendt fra tv-programmer om kultur og kunst – måske især fra Smagsdommerne på DR 2 og DR K, der lukkede i maj 2015 efter 10½ år i fjernsynet. Nu er Adrian Hughes vært på Historiequizzen og på P1’s ”Klog på Sprog”. 

Vi møder Adrian Hughes til foredraget ‘Hvad er kunst?’ på Kunstcenter CCA, Andratx, hvor vi også møder Jacob eller patricia Asbæk, der ejer galleriet.

 

 

 

 

12.9: Afgang Københavns Lufthavn med Norwegian kl. 8.50

  • Mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg kl 6.25. Ring og hør for pris.
  • Billund: Kontakt os for at høre nærmere.
  • Overnatning på hotel i København nær lufthavnen d. 11.9 er også muligt. Prisen for dette er 400 DKK ekstra.

19.9: Afgang Palma de Mallorca med Norwegian kl.12.30 – ankomst København 15.30. 

Vi tager forbehold for ændringer.

 

 

 

 

 

 

Praktisk info

Der er udsolgt


Periode: 12.9 – 19.9 2019

Priser fra:

Son Pelai – 11.800 DKK (ved delt dobbeltværelse med delebad)

Tillæg for eneværelse Son Pelai fra:
1.000 – 2.500 DKK

Finca – 12.800 DKK (ved delt dobbeltværelse med eget bad)

Tillæg for eneværelse finca fra:
2.000 – 2.500 DKK

Priserne er alt inklusiv – også drikkevarer til måltiderne. Det eneste man selv betaler, er fridagen, hvis den afholdes udenfor højskolen.

Fornalutx
20°
24°
fre
24°
lør
24°
søn
23°
man