+45 27 14 29 26 info@globushojskole.dk

Mallorcas køkken, vin og vandring

3.10 - 10.10 2019

På dette kursus vil du opleve Mallorcas madkultur og det spanske køkken, og i 2 dage vil du lære at lave spansk mad med tv-kokken og DR-journalist Anne Hjernøe. Vi skal også ud og vandre 3 smukke og varierede ruter i forskellige områder af øen. Så kan du lide at bevæger dig og spise god mad, er dette kursus måske noget for dig?

Anne Hjernøe rejser normalt rundt med journalist Anders Agger, men i 2018 sagde hun ja tak til at undervise på vores højskole, og det blev en bragende succes. Anne har rejst meget i Spanien, har lavet tv-programserien “AnneMad i Spanien” og skrevet en bog om tapas, så vi er i meget kyndige hænder. Anne vil komme med oplæg om det spanske køkken og de spanske ingredienser, og så går vi ud i 5 grupper i højskolens 5 køkkener. Udover at lære os om mad, vil Anne en aften også fortælle om sin tv-karriere. Og så vil  hun fortælle, om hvad hun gjorde for at tabe sig de 20 kg, hun har tabt sig, og som hun beskriver i bogen Stærk, let,mæt der udkom forår 2019.  Endelig skal vi høre om den voksende mallorcinske vinproduktion – og smage vine fra øens to store vindistrikter. Det skal vi med vores spanske samarbejdspartner og kok Javier Elias, der også er udannet sommelier. 

“Mallorcas køkken, vin og vandring” byder også på tre gode vandreture af forskellige længder. De vil typisk vare 4-8 timer. Vi skal bl.a. ud på vandreruten, rute 221 eller “De tørre stens rute”.Vandreturene tager forstander Anna Katrin Nørgaard sig af.  Hun har vandret en del på Mallorca, på caminoen i Nordspanien, i Sverige , Norge og Danmark.” At gå er at leve” er et af hendes faste mottoer. 

En af dagene skal vi gå fra højskolen og op til den rustikke og berømte restaurant Es Verges, som ligger i 700 meters højde. Her kan du møde restaurantens 84-årige kok, som byder på Es Verges’ hofret gennem de sidste 45 år, langtidsbagte lammeskuldre, der er så mørt, at det smelter på tungen. 

Du skal være i almindelig god form og være vant til at gå mere end bare til bageren. Det går op og ned, og ofte er underlaget ujævnt, da vi jo går på naturstier i bjergområde. Hvis du er usikker på om du kan klare det, er du altid velkommen til at ringe for at høre nærmere.

Torsdag d. 3.10

  • Afrejse Københavns Lufthavn (mulighed for tilslutning fra Jylland – se mere under “fly”)
  • Indkvartering i vores to huse  med mulighed for en lur pga. den tidlige afrejse
  • Smør selv sandwich stilles frem
  • kl 16.00: Kaffe + kage og velkommen til Mallorca Højskole v. højskoleforstander Anna Katrin Nørgaard
  • Foredrag om stedet og rundtur på området
  • Aftensmad på højskolen
  • Hygge/sangaften/hvem er hvem?

Fredag d. 4.10

  • Morgengymnastik og sang ved poolen 
  • Morgenmad 
  • Introduktion til det Mallorcinske køkken
  • Frokost med Pa amb oil – det mallorcinske svar på vores smørebrød
  • Siesta
  • Foredrag: Om Mallorcas udvikling fra grisefester til cool ferieø v.  forstander Anna Katrin Nørgaard
  • Aftensmad
  • Kulturaften: Foredrag om vandring set igennem et religiøst, filosofisk og sundhedsmæssigt perspektiv

Lørdag d. 5.10: Madskole#1

  • Morgengymnastik og sang ved poolen
  • Morgenmad
  • Samling og oplæg med Anne Hjernøe om det spanske køkken
  • Madskole: Vi tilbereder frokosten i grupper med vores underviser
  • frokost
  • Siesta
  • Oplæg v. Anne Hjernøe om aftensmaden
  • Madskole: Vi tilbereder aftensmaden i grupper med vores undervise
  • Foredrag med Anne Hjernøe: Stærk, let og mæt: Anne vil fortælle om sit vægttab med udgangspunkt i bogen Stærk, let og mæt, der er udkommet foråret 2019, og som allerede er trykt i 4.oplag. Her er ingen løftede pegefingre men plads til alle, der gerne vil leve et sundere og lettere liv

Søndag d. 6.10: Vandring#1

  • Opvarmning/morgengymnastik
  • Morgenmad
  • Oplæg om dagens vandretur
  • Vi laver madpakker
  • På vores første vandretur går vi fra vores højskole til et refugium, der ligger på rute 221. Vi kommer op i ca. 500 meters højde. Her spiser vi vores madpakker. Selve vandringen varer  ca. 4 timer er alt i alt på ca. 14 km, og er ikke svær.
  • Siesta
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften med sang og historierne bag sangene

Mandag d. 7.10: Madskole#2

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad
  • Oplæg om dagens mad og traditionerne bag v. Anne Hjernøe
  • Madskole: Vi tilbereder frokosten i grupper med vores underviser
  • Frokost
  • Siesta
  • Oplæg om aftensmaden v. Anne Hjernøe
  • Madskole: Vi tilbereder aftensmaden i grupper med vores underviser
  • Vinsmagning på vores andet hus Son Pelai. Vi skal smage på de lokale vine og høre om Mallorcas voksende vinproduktion v. vores sommerlier og kok  Javier Elias

Tirsdag d. 8.10: Vandring#2

  • Morgenmad
  • Vi vandrer tideligt fra højskolen og i ca. 5 timer  for at komme op til den meget rustikke og berømte restaurant Es Verges, der ligger i ca. 700 meter højde. Her serverer lillemor på 84 år langtidsbagte lammeskuldre, så englene synger. Den ret har været hofretten de sidste 45 år på Es Verges. De der har lyst, kan vandre videre ca. en time op til Alaró slotsruin. Når vi kommer ned fra bjerget bliver vi hentet og kørt til højskolen. De der synes dagens etape er for lang og anstrengende kan blive tilbudt kørsel op til restauranten.
  • Aftensmad på højskolen

Onsdag d. 9.10: Vandring#3

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad
  • Vi skal ud at gå en meget smuk tur på østkysten af øen i bjergene – fra Deia til Sóller. Vi spiser vores madpakker undervejs. Vandreturen varer ca. 4,5 timer
  • På egen hånd i Sollér
  • Afslutningsmiddag på vores andet hus Son Pelai med mallorcinske danse

Torsdag d. 10.10

  • 6.45 Morgenmad
  • 7.30 Afrejse fra højskolen – bus til Palma Lufthavn
  • 9.55 Afgang direkte fly til København 
  • 12.55 Ankomst Københavns Lufthavn. 

Anne Hjernøe

Mallorca Højskole er rigtig glade for at kunne byde tv-kokken Anne Hjernøe velkommen igen i 2019. Det gik så forrygende sidste år, at vi har udvidet, så vi har to kurser med Anne.

Anne Hjernøe rejser meget i Spanien, og har bl.a. produceret en række tv-programmer om det spanske køkken til DR. Derudover er Anne Hjernøe kendt fra mere end hundrede tv-programmer fra både nær og fjern. Anne har også skrevet 16 kogebøger – bl.a. en om tapas.

Senest har Anne rejst rundt i alverdens lande med sin faste rejsemakker tv-journalisten Anders Agger, hvor de bl.a. har været i lande som De Vestindiske øer, Island, Bosnien, Vietnam, Iran, Tyrkiet, USA mm.

Anne Hjernøe har lige udgivet bogen Stærk, let og mæt. Og hun har sagt ja til at holde et personligt og underholdende foredrag om sit vægttab på de 20 kg, der lige så langtsomt var sneget sig på kroppen. Hun vil bl.a. komme ind på emner som: smagsoptimering af måltidet, så det mætter. Vigtigheden af måltidets- og råvarernes konsistens. Måltidssammensætninger. Hvordan man får balance i sin hverdag uden at sige nej til alt det sjove og endelig tips og tricks til at bryde vanerne.

Anne vil også holde et foredrag, der tager kursisterne med bag kulissen på nogle af de tv-produktioner Anne Hjernøe har været med på.  Anne fortæller råt for usødet om serier som Frilandshaven, AnneMad og programmerne med Anders Agger. Du kommer til at høre fortællinger om de døre der åbnede sig i Iran, Vietnam, Bosnien og USA, om benspænd og ”overfrakker” og ikke mindst om spiselige insekter, levende flåede frøer og tilberedningen af testikler.

Bemærk: Vi flyver tidligt om morgenen, både på afrejse og hjemrejse. Derfor har vi nogle tillægsmuligheder:

  • Der er mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund til København d. 02.10 med overnatning på hotel i København, nær lufthavnen. Prisen for dette varierer efter dagens pris.
  • Overnatning på hotel i København, nær lufthavnen d. 02.10 er også muligt for alle andre, der kommer langvejs fra. Prisen for dette er 400 DKK ekstra. Flixbusser er begyndt at køre fra mange provinsbyer  til København og nogle helt til lufthavnen, og priserne er ikke høje.

Vi tager forbehold for ændringer.

 

Praktisk info

Der er udsolgt


Periode: 3.10 – 10.10 2019

Priser fra:

Son Pelai – 11.800 DKK (ved delt dobbeltværelse med delebad)

Tillæg for eneværelse Son Pelai fra:
1.000 – 2.500 DKK

Finca – 12.800 DKK (ved delt dobbeltværelse med eget bad)

Tillæg for eneværelse finca fra:
2.000 – 2.500 DKK

Priserne er alt inklusiv – også drikkevarer til måltiderne. Det eneste man selv betaler, er fridagen, hvis den afholdes udenfor højskolen.

Fornalutx
21°
24°
fre
24°
lør
24°
søn
23°
man