+45 27 14 29 26 info@globushojskole.dk

Vandring på Mallorca

29.4. - 6.5. 2020

Kunne du tænke dig et frirum i de smukke Tramuntana bjerge på Mallorca? Så tilmeld dig dette vandrekursus, hvor vi med højskolen som udgangspunkt vandrer ca. 10-18 km de fleste dage. Der er fem vandredage, og så er der indlagt en hviledag. Nogle dage går vi ud på vandreruterne direkte fra højskolen, andre dage kører vi i bus til det sted dagens vandretur starter, og vi bliver hentet igen, der hvor vi slutter. Vandrekurset bliver ledet af højskoleforstander Anna Katrin Nørgaard , der har vandret en del på bl.a. Mallorca. Ofte starter vi vandreturen med en lille mindfulness-øvelse, der vil hjælpe dig til at åbne dine sanser for en aktiv og nærværende dag i bjergene. Når vi ikke er ude at vandre, vil der på højskolen bl.a. være foredrag om Mallorcas kultur og historie samt om vandring set igennem både et filosofisk, religiøst og sundhedsmæssigt perspektiv. Der vil være daglige morgen- og aften stunder med afspænding og sang.  En aften hører vi om den voksende vinproduktion på øen og smager på forskellige vine til en hyggelig vinsmagning, og så har vi den populære konkurrence ” Den store Tapasdyst” på programmet, hvor vi dyster om at vinde præmien for de flotteste og mest velsmagende pinchos. I løbet af ugen, vil der være indlagt en fridag, hvor du har mulighed for at cykle på højskolens cykler i området, vandre endnu en tur, tage en tur til byerne Inca eller Palma eller bare slappe af ved en af højskolens to swimmingpools.

Onsdag 29.04

 

  • kl 6.00 Afrejse fra Københavns Lufthavn med SAS (mulighed for tilslutning fra Jylland – se mere under rubrikken ‘Fly’)
  • Indkvartering i vores to huse og mulighed for afslapning efter tidlig afrejse
  • Mulighed for smør selv sandwich – maden stilles
  • kl. 15.00 Kage og kaffe og velkommen til Mallorca Højskole v. forstander Anna Katrin Nørgaard 
  •  Rundvisning på højskolens området v. Anna Katrin Nørgaard – vi går en lille tur sammen
  • Intro til vandrekurset og vandring på Mallorca, Anna Katrin Nørgaard
  • Aftensmad 
  • Hygge- og sangaften / Hvem er hvem?

 

Torsdag 30.04 

 

  • Morgengymnastik og morgensang
  • Morgenmad
  • Oplæg om dagens vandring
  • Madpakker smøres
  • Bus til Sóller hvorfra vi går til Biniaraix. Vi spiser vores madpakker et sted i naturen og efter  ca. halvanden times vandring og ca. 350 højdemeter kommer vi til Fornalutx, der er kåret som Mallorcas smukkest by. Vi går rundt i den lille skønne by på egen hånd og mødes efter halvanden times pause ved cafeen på torvet for at gå samlet tilbage mod Sóller. Sværhedsgrad let-medium.  i alt 12 km.
  • Bus tilbage til højskolen
  • Aftensmad
  • Foredrag: Vandringen og dens betydning filosofisk og sundhedsmæssigt. Hvad er der sagt og skrevet om det at vandre gennem tiden? v. Anna Katrin Nørgaard
  • Aften-meditation og aftensange

 

Fredag 01.05 

 

  • Morgengymnastik + sang
  • Morgenmad og samling
  • Madpakker smøres
  • Før dagens vandretur for alvor starter, laver vi en mindfulness-øvelse i naturen
  • Vi  går op til refugiet Tosalls Verds, der ligger på vandreruten 221, og spiser vores madpakker her. Vi går tilbage igen. Varighed ca. 4 timer. En tur på ca. 14 km. Højdemeter ca.300. Sværhedsgrad 1: let/middel.  
  • Siesta
  • Foredrag om Mallorcas voksende vinproduktion og vinsmagning v. Javier Elias, der også er uddannet sommelier
  • Aftensmad
  • Foredrag: Dokumentarfilm

 

Lørdag 02.05 

 

  • Morgengymnastik 
  • Morgenmad + samling med sang
  • Fridag med flere muligheder:  En dag i Palma/ Inca. En ekstra vandretur som tilrettelægges på stedet, hvis der er stemning for det. En tur til vandet. Cykeltur i området med guide. Eller bare slappe af og nyde fridagen med en god bog ved poolen
  • “Den store Tapasdyst” – hvem laver de flotteste pinchos?
  • Aftensmad – med forskellige tapas og pinchos
  • Foredrag aften: Mallorcas udvikling fra grisefester til cool ferieø v. Anna Katrin Nørgaard
  • Aften-meditation og aftensange

 

Søndag 03.05

 

  • Morgenmad + samling
  • I dag deler vi gruppen op i to. Den ene gruppe kommer til at gå langt, omkring 25 km. Sværhedsgrad 2/3: middel/svær.
    Den anden gruppe kommer til at gå ca. 10 km, da I køres i bil en del af ruten. Sværhedsgrad 2 : Middel. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvad for en af turene du vil med på. Vandreturen på i alt 25 km har ikke nogle nævneværdige stigninger de første 14 km, men de sidste ca. 4 km går det kun en vej -opad – dog i jævne hårnålesvings -stigninger på grusvej. Vejen slutter oppe ved den berømte restaurant Es Verger, der ligger i 700 meters højde. Og efter vi har gået i ca. 5 timer(ca.18 km) er vi SÅ klar til noget mad! Heldigvis for os er Es Vergerkendt for sine møre langtidsbagte lammeskuldre, som Antonia Muntaren på 84 år har lavet de sidste 50 år. Efter maden, vinen og en kop kaffe fortsætter de, der har kræfterne til det ca. 3 km(en times vandring) op til Alaró Castle, der ligger i 870 meter højde. Sidste del af denne vandring byder på et noget ujævnt underlag og stentrapper op til ruinen, der er en gammel ruin fra arabernes tid på øen. Når vi har nydt den helt fantastiske udsigt, går vi ned til vejen igen – ca. 70 minutters gang(4km). Her bliver vi hentet af bussen og kørt tilbage til højskolen. Hvis man går med hele turen, er det ca. 25 km, og inklusiv alle pauser varer turen ca.10 timer. Når vi giver den karakteren middel/ svær, er det især på grund af de mange kilometer, man vandrer. Visse steder er underlaget også ret ujævnt. Men som beskrevet er der også mulighed for at blive kørt noget af turen, hvis man synes, det lyder for strabadserende. Så sættes man af for neden af bjerget og går op til først Alaró Castleog derefter til restauranten, hvor vi alle mødes og spiser sammen. Derefter går man ned af bjerget til det sted, hvor bussen venter på os. Denne tur er i alt ca.10 km.
  • Aftensmad på højskolen
  • Aften-meditation og aftensange

 

Mandag 04.05

 

  • Morgenstund : meditationsøvelse 
  • Morgenmad + gennemgang af dagens vandring
  • Vi kører med bus til den smukke by Deia og går til Sóller I Deia finder vi vores sti og begynder den dejlige vandretur, der i dag tager os tæt på Mallorcas dramatiske kyststrækning. På turen tager vi os god tid til at nyde kysten og de grønne omgivelser. Vi spiser vores medbragte madpakke undervejs. Sværhedsgrad 2: middel. Vi går ca. 10 km. Turen varer ca. 3,5 timer med pauser. Vi går 200 højdemeter ned og 260 op.
  • På egen hånd i hyggelige Sóller, hvor der også er mulighed for at tage sporvognen til havnebyen Port de Sóller med mulighed for badning. 
  • Aftensmad på højskolen
  • Foredrag: Pilgrimsvandringen i Europa v. Anna Katrin Nørgaard. Aften-meditation og aftensange

 

Tirsdag 05.05 

 

  • Morgenmad + gennemgang af dagens vandring
  • Bus til parkeringsplads, hvorfra vi vandrer forbi refugiet Tossals Verds og videre mod Lluc- klostret. Vi spiser vores madpakker undervejs. Når vi ankommer til klostret, vil vi få kaffe og et oplæg om klosteret, der er et vigtigt religiøst og spirituelt sted for den mallorcinske befolkning. Klostrets hovedattraktion er den sagnomspundne Sorte Madonna, en 60 centimeter høj figur, som flere tusinde pilgrimme hvert år kommer til klosterets kapel for at hylde. Måske får vi hørt det smukke børnekor, der synger hver dag. Turen i dag tager ca. 6,5 timer. Sværhedsgrad: Medium. Distance 20 km. Vi går 500 højdemeter ned og 800 højdemeter op.
  • Bus tilbage til højskolen
  • Aftensmad
  • Siesta/omklædning
  • Afslutningsmiddag med folkedans og linedans

 

Onsdag 06.05

 

  • Morgenmad
  • Afrejse fra højskolen – bus til Palma Lufthavn
  • Afgang 9.55 med SAS Ankomst 12.55 i København.

 

Vi tager forbehold for ændringer.

 

Anna Katrin Nørgaard 

Højskolens forstander Anna Katrin Nørgaard har været bidt af at vandre, lige siden hun som 9 årig vandrede i Alperne med sine forældre. Hun har vandret i Sverige og Norge og på Caminoen i Nordspanien samt utallige gange på Mallorca. Anna Katrin vil holde flere af foredragene om at vandre og står også for alt fællessangen på højskolen.

 

Vandreture i bjergene på Mallorca

At gå i bjergene er selvsagt mere belastende for din krop, end en almindelig søndagstur i en dansk skov, og stiller derfor krav til din kondition. Går det nedad, er det især knæene, du belaster. Vær derfor sikker på, at »bentøjet« er i orden. Ved opstigninger er det andre dele af kroppen, som bliver belastet. Her er det især hjerte og lunger, der belastes. For at være i så god form som muligt inden turen kan vi anbefale cykling, svømning og naturligvis længere vandreture i bakket terræn eller træning på trapper/ stepmaskiner i motionscenter mm.

Sværhedsgrader

Vi har inddelt sværhedsgraderne fra 1 til 5 efter hvad vi selv vurderer og efter hvad vi har læst os til andre bedømmer ruterne til:

1 Let – Vandringerne er lette og korte på gode stier.

2 Let til middel – Vandringerne er nærmest lange traveture på jævnt underlag, men med stigninger og fald.

3 Middel – Vandringerne er mere krævende med stejlere passager, men kan klares med er rimelig god kondition. Underlaget kan være ujævnt og stenet.

4 Krævende – Vandringerne er ret krævende. Deltagerne må have god kondition og være udholdende. Der kan være passager, hvor du må tage hænderne til hjælp eller skal forcere store stenblokke.

5 Meget krævende – Vandreerfaring er nødvendig. Svære passager, dog uden klatring. Konditionen og udholdenheden skal være virkelig god.

Sværhedsgraden vil ofte være en kombination af turens længde, terrænets beskaffenhed samt stigninger og fald. En lang vandretur i et meget let terræn kan derfor godt have en lavere sværhedsgrad end en kort tur med mange stigninger og fald.

Lange opstigninger kræver en god kondition, hvorimod lange nedstigninger især er belastende for knæene.

Temperatur i april

På Mallorca ligger dags temperaturerne ofte mellem 16 og 19 grader i april. Det subtropiske klima betyder, at regn oftest falder som vinterregn, dog mere moderat end dansk regn. Det kan blive køligt om natten med gennemsnitstemperaturer på ned til 5 grader. Det anbefales at medbringe varmt tøj, da der ikke er tradition for at opvarme husene på Mallorca.

Bagage på vandreturen

Medbring en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg.

Vandrestøvler

Vi anbefaler vandrestøvler med stiv sål og god ankelstøtte, da underlaget er ujævnt og tryk fra sten o.l.  dermed fordeles.Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.

Vandrestave

Det er individuelt, om man har gavn af at benytte vandrestave. Vandrestave kan være aflastende ved nedstigninger især for knæ. Andre benytter dog udelukkende vandrestave til opstigninger. Det er altså meget individuelt, om man har glæde af vandrestave – så forsøg dig frem.

Feltflaske

Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1½ liter.  

Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.  

Tøj til vandring

  • 2-4 par tykke vandresokker
  • Evt. 2 par tynde indersokker
  • 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
  • Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
  • 2-3 tynde (uld)bluser
  • 2-4 svedabsorberende t-shirts
  • 1 sweater/fleecetrøje
  • 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
  • 1 par åndbare regnbukser
  • Hue og handsker

Bemærk: Vi flyver kl. 6.00 med Norwegian  den 29 april fra Københavns Lufthavn.

Der vil også være afgang fra AAlborg med fly direkte til Palma. 

  • Der er mulighed for tilslutningsfly fra Billund til København d. 28.04 med overnatning på hotel i København, nær lufthavnen. Og mulighed for tilslutningsfly hjem til Jylland igen. For alt dette betaler du KUN 950 kr ekstra! 
  • Overnatning på hotel i København, nær lufthavnen d. 07.04 er også muligt for alle andre, der kommer langvejs fra. Prisen for dette er 450 DKK ekstra.
  • Vi flyver hjem med Norwegian fra Palma kl 9.55 – lander kl 12.55 i København.

Vi tager forbehold for ændringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Praktisk info

Ledige pladser


Tilmeld dig

Periode: 29.4. – 6.5. 2020

Priser:  Son Pelai: 11.900 kr. (ved delt dobbeltværelse uden badeværelse) 

*Tillæg for eget badeværelse: 500 kr.

*Tillæg for eneværelse: 2000 

Finca: 13.100 kr. (ved delt dobbeltværelse med eget bad)

 *Tillæg for eneværelse finca med delt badeværelse 2000kr.

 *Tillæg for eneværelse finca med eget badeværelse 2.500 kr. 

 

Priserne er alt inklusiv – også drikkevarer til måltiderne på højskolen. Det eneste man selv betaler, er fridagen, hvis den afholdes udenfor højskolen.

Fornalutx
21°
24°
fre
24°
lør
24°
søn
23°
man